Det siger vores gæster

Vi får rigtig mange gæstekommentarer og det er vi rigtig glade for. Læs her et lille udpluk af de positive tilbagemeldinger vi har fået.

"Dejlig stemning blandt personalet - I er vedkomne og forberedt - Tak.

Laila Webler
Kopenhagen Fur"

"Personalet udviser et stort engagement og har en glad og positiv fremtræden. Jeg synes, at det er en god service, at I tilbyder morgentallerken til de personer, som skal rejse meget tidligt.

 

Vibeke Møller

DT-Group"

 

"Usædvanlig venligt og humørfyldt personale. Fremragende køkken. Perfekt beliggenhed i naturen, nær København.

Ebbe Sommer
AK Samvirke"

"Personalets venlighed og hjælpsomhed. I reception, restaurant, lokaler med IT udstyr - alle er bare så hjælpsomme. Og så kan
holde på personalet. Hvor er det dejligt at se de samme flinke ansigter igen og igen.

Niels Kildegaard
Novozymes"

"Indlevelse, nærvær... I er på forkant: er forud for at vi kommer i kontakt med os og sikrer antal, behov, etc. Det giver ro at vide at I tænker på at vi kommer og lægger mange timer hos jer. Ligeså når vi kommer: I tager imod, I følger os helt til dørs med lokaler og udstyr, så vi får en god start.

Henrik Lynge
Nets"

"I har check på det - I virker forberedt på at vi  kommer og guider aktivt på tilpas niveau, både ved ankomst, i lokalet og i restaurant. Man føler sig velkommen - og tingene fungerer. Restauranten er i top.

Lene Herrstedt
Trafitec ApS

"Fantastisk velkomst med masser af entusiasme og positiv ånd. Det gik igennem begge dage!

Trine H. Schyth
Hempel A/S

"Daginstitutioners seminar for institutionsledergruppen i tirsdag og onsdags er nu vel gennemført, og jeg vil gerne som arrangør, kursusleder og procesmager på de to dage sende jer på KolleKolle en hilsen og tilbagemelding, der rækker ud over den formelle evaluering, som I udsender elektronisk.

Set fra mit perspektiv - og de deltagerperspektiver, som jeg er blevet præsenteret for - har KolleKolle været en fantastisk ramme at holde seminaret i.

Udover de velfungerende fysiske rammer vil jeg fremhæve sammenhængen mellem jeres udtrykte værdier og jeres handlinger og ånd. Sagt på en anden måde: De kerneværdier, I beskriver på jeres hjemmeside og på opslaget i receptionen, gennemsyrer enhver del af organisationen, set fra mit perspektiv som bruger af stedet. Det er tydeligt, at I ikke blot skriver respekt, humor, sammenhold og respekt, men også handler disse værdier, såvel i relationen til os som brugere og i relationerne indbyrdes.

Hvor jeg end kom - og hvor meget jeg end kostede rundt med jer og inventaret i "vore" lokaler (herunder at bede jer flytte borde ind og ud af lokalet i ét væk, stable samtlige stole i en Mikado-agtig stabel osv.), mødte jeg smil, imødekommenhed, humor og initiativrigdom. Det er naturligvis et krav som kursusarrangør til kursusstedet at alt praktisk, fysisk og teknisk fungerer. Lige så væsentlig er det dog, at alt dette fungerer i en stemning og med en relationel imødekommenhed, der udviser rummelighed, engagement og vilje til at få alt til at fungere. I formår til fulde begge dele.

Jeg antager, at KolleKolle er en meget attraktiv arbejdsplads at være ansat på. Og jeg håber, at I vil give denne lille hilsen fra mig videre til jeres medarbejdere/kolleger.

Hvis jeg overhovedet skal sætte en lille finger på noget, er det at restauranten tirsdag aften havde misset, at der var bestilt en vegetarmenu til én person. Denne person måtte vente et stykke tid på, at køkkenet fik "fremtryllet" en i øvrigt aldeles tilfredsstillende tallerken vegetarmad. Men dette er kun antydning af en ridse i lakken på det generelle billede af KolleKolle som et helt gennemført velfungerende konference- og kursussted.

Tak for denne gang.

Venlig hilsen
Erik Sassersen Møller
Pædagogisk konsulent
Ballerup Kommune/Daginstitutioner"

"Tekniker kommer og giver hånd. Samtlige medarbejdere siger hej og smiler. Beder man om noget f.eks. sodavand til lokalet, kommer det prompte.

Mette Christiansen
Nordea Liv og Pension"

"Alting foregår professionelt og gnidningsløst. Det har stor betydning for en oplevelse af at kunne dedikere tiden til arbejdet og ikke i arrangementet. Super godt!

Ann Dorte Ahrenskjær
Brydehuset"

"Personalet i receptionen og teknikken smiler og er virkelig imødekommende og hjælpsomme. Man føler sig "set" og godt behandlet. I serverer helt utrolig fantastisk og uforlignelig mad i restauranten. Ydermere er kaffe/the, frugt kvaliteten helt i top.

Joan Roed
Chr. Hansen"

"I gør det godt. Specielt den gode omgangstone der er i medarbejderstaben. Det er en fornøjelse.

Erling Johansen
Fødevareforbundet NNF"

"Fantastisk service fra både reception og teknikere og restaurantpersonale, og selv vores kursister siger at de føler sig velkomne og godt taget imod af jer. Samtidig er maden og kagerne altid et kæmpehit :-)

Birte Møller
Saville Consulting A/S"

"Man føler sig i trygge omgivelser når man modtages. Spørgsmål besvares og teknikere tilkaldes for at sikre at alle ønsker er opfyldt/opfyldes.

Kurt Kristiansen
Nets"

”Jeg vil gerne rose hele teamet på KolleKolle. Man kan mærke jeres glæde ved at arbejde på KolleKolle. Jeres fysiske rammer er helt i top, og alt fungerer til UG m/kryds og slange. I er bare bedre end de andre steder jeg har besøgt.”

Gert Egger
Action Lab A/S
--------------------


"Der var ikke en finger at sætte på noget, overhovedet! Alle følte sig velkomne og servicen i receptionen mht. kopiering af materiale var perfekt. Et glimrende eksempel på jeres høje service niveau var, at jeg prøvede at printe noget materiale og kunne ikke komme i kontakt med printeren, jeg fortalte det til en af jeres ansatte som tilfældig kom forbi med hænderne fulde, han stoppede, ringede til en teknikker og 30 sekunder senere var problemet løst, fremragende. Maden i restauranten er i særklasse og rygterne om den, har spredt sig til hele det område jeg sidder i, i min virksomhed - glimrende marketing".

Novo Nordisk A/S
--------------------


"Meget sød og venlig betjening - både før og under opholdet. Superlækker mad - især frokostbuffeten er fantastisk og endelig de fysiske rammer i almindelighed - såvel inde som ude.

Når man vælger jer, er det for at forkæle kursister/medarbejdere ekstra meget. Fordi I ligger i den dyre ende, er det ikke muligt for os at benytte os af jer så meget som vi gerne ville, men super - det er KolleKolle altså!

Når man fortæller om, at man har været hos jer, ja så er den første bemærkning en genkendelse glæde: "Det er SÅ lækkert! og maden - man spiser bare helt vildt godt!" Hvis man ikke selv har været så heldig, ja så er bemærkningen oftest: "Dét har jeg har jeg hørt om - er det lige så lækkert, som man siger?" Til det kan jeg jo kun svare ja!"

Annette Samsøe Jensen, Skoleleder
--------------------


"Vi oplevede at der var en rigtig god stemning - og alle jeres medarbejdere hver og en som vi var i kontakt med udstrålede serviceminded-hed. Bente som jeg havde kontakt med i planlægnings fasen gjorde et godt stykke arbejde - var effektiv. En glad smånynnende tjener og en sød ung pige som bød os velkommen ved frokosten, var med til at skabe en god stemning".

Mary-Ann Nommesen
NCC Construction
--------------------


"Vi vil bare lige følge op på jeres indsats ved Amalies konfirmation sidste søndag. I gjorde det rigtigt, rigtigt godt. Jeres venlige og serviceminded indstilling til alle lige fra de mindste børn til de ældste voksne og alle dem imellem er helt i top. I skabte lige præcis de festlige rammer, som vi gerne ville have til Amalies konfirmation. At I så også laver noget rigtigt godt mad og serverer den lækkert anrettet gør jo ikke oplevelsen mindre for gæsterne. Alle var begejstret for menuen og ikke mindst vinene. Og her må vi – og særligt jeg – anerkende din indsigt i menuen og vinene, da den Rioja var perfekt til lam. Og det var mange af vino-italiano-tilhængerne helt enige i. Fremragende anbefaling, som jeg her bagefter ikke forstår, at jeg ikke bare lyttede til.

H5 til alle på jeres hold"

Mange hilsner fra
Amalie, Ida, Lene og Finn
--------------------


"Det gennemsyrer stedet, at servicen er i top. I medvirker til, at arbejdsmødet bliver så effektivt og godt som muligt".


Hanne Thomsen

Skolestyrelsen"
--------------------


"I formår at skabe en personlig stemning. Både i den måde I kommunikerer på, men også ved at der f.eks. er en dejlig pejsestue/bibliotek. Der er altså en kombination af professionelle rammer og nærvær der betyder at man føler sig godt tilpas.

Lisbet Vestergård
BUPL Storkøbenhavn
--------------------


"Jeg må lige rose jer. I den sidste tid har jeg været på en del kursussteder som kunde – og der slår I dem alle sammen med flere længder på service og forplejning :-) :-) :-)"

Bettina
Mannaz
--------------------

" Det er sjældent at møde så mange utroligt venlige, søde, sjove og meget servicemindede medarbejdere. Det gælder alle de medarbejdere vi mødte under vores 3 dage lange ophold"

Ulla Valentin
Novo Nordisk
--------------------


"Jeg syntes at tingene fungerer optimalt. Servicen er fin. Jeg er selv kostfaglig og rengøringsleder. Alt er flot vedligeholdt. Servicen kan ikke gøres bedre. Men maden er en oplevelse. Der er noget til alle. Aftensmaden er fin, men frokost buffeten er noget af det flotteste og exceptionelle, jeg nogensinde har oplevet. Jeg kommer minimum 2 gange om året. Samme høje standard uanset om vi får serveret frokosten ved bordet, eller det er som buffet. I kan som helheds projekt ikke andet end være stolte af jer selv. Det kan ikke laves bedre".

Anette Hansen
Solgaven
--------------------


"Det var første gang jeg var på KolleKolle, men jeg er begejstret. Det vil fremover være min første prioritet. Alt var helt i top. Fin, fin service. Jeg anbefaler jer varmt til alle."


Winnie Kirsmeier
Børne- og Kulturforvaltningen
Gladsaxe Kommune
--------------------


"Jeres engagement og indlevelsesevne, tydeligvis baseret på erfaring, medvirker til, at man som kunde og mødeansvarlig føler at man får en ekstra hånd med arrangementet. I stedet for at man stresser over de mange praktiske gøremål, kan man overlade det til jer, og selv koncentrere sig om mødets indhold. Jeg kan blandt andet godt lide at I tager alle udfordringer på jer lige med det samme, så de kommer væk fra mit bord. Så jeres service får umiddelbart den effekt, at vores møde bliver så godt som muligt. Og så er jeres lokaler moderne og velegnet til møder og konferencer, og naturen omkring er let tilgængelig."


Malene Arnfast Bruun
Københavns Kommune
--------------------


"I er søde og altid imødekommende. I står klar til at hjælpe inden jeg selv har opdaget, at jeg har brug for hjælp"

Louise
PBS
--------------------

"Helt suveræn kundeservice, og hjælp uden brok. Specielt er jeres grønne teknikere de bedste jeg nogensinde har mødt. Gode faciliteter eks. AV-udstyr"

Morten
Implement
--------------------


"Jeg vil lige benytte lejligheden til at sige tusind tak for et helt igennem vellykket arrangement i fredag. Jeg har fået rigtig mange tilbagemeldinger på, at folk syntes at lokalerne var perfekte til vores arrangement, og at maden var pragtfuld.

I må meget gerne videregive vores hilsen til Carsten og hele personalet. Vi var alle sammen meget tilfredse med deres venlighed og professionalisme – og især deres imødekommenhed, da vi ikke kunne få gæsterne til at stoppe festen og gå i seng til den forudbestemte tid. Det er selvfølgelig også et godt tegn på, at deltagerne nyder det."

Mange hilsner på hele firmaets vegne
Jettte Højgaard
Wienerberger A/S
--------------------


"Meget søde ansatte, meget smilende, glade og serviceminded. Det er helt sikkert det der gør at jeg vil komme igen.

Dorthe Strube
H&M